Indhold
Tilsagn om knap en halv million kroner fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har sat skub i et mobilt e-læringsprojekt.
Vi skal have mulighed for at få virtuel undervisning i abonnementsform, og denne undervisning skal tilmed være nem og hurtig at fremstille.
Lyder det som noget fra Star Trek? Måske, men ikke desto mindre sker det i den allernærmeste fremtid, at 40 medarbejdere fra Aabenraa Kommunes hjemmepleje forsynes med en mobil, hvor de kan abonnere på sundhedsfagligt relevant undervisningsmateriale.
De tager del i et pilotprojekt, hvor Skolen for Social- og Sundhedsuddannelser i Aabenraa, Aabenraa Kommune og VUC Sønderjylland er gået sammen om at udvikle og afprøve en e-læringsplatform. Den skal gøre det nemt for den enkelte bruger at modtage netop den undervisning, han eller hun har behov for. Metoden er baseret på podcasting, der i sin korthed går ud på, at vi kan abonnere på eksempelvis musikfiler, og modtage dem på vores computer eller mobile medie.
I dette projekt er det interaktive billed-, lyd og videofiler, der når frem til abonnenterne. VUC Sønderjylland står bag udviklingen af denne tekniske løsning.
- Forfatterer
-
Lis Vibe Schulz, Judith Fabricius Sørensen, Mark Arpe Mortensen, Carsten B. Sørensen
- Social- og sundhedsskolen Aabenraa
Jens Ole Overgaard og Lise Lauritzen
- VUC Sønderjylland
- Projektleder
-
Henrik Flygare - VUC Sønderjylland
- Teknisk udvikling
-
Nicolaus Schmidt og Kaj Engen Nielsen
- VUC Sønderjylland
|