Tilbage Udskriv side
VUC Websamarbejde
Samarbejde omkring webudvikling  

Et samarbejde om fælles webudvikling er indgået mellem følgende parter

  • VUC Thy-Mors
  • VUC i Ribe amt
  • VUC Fyn
  • VUC Vestegnen
  • VUC Nordjylland
  • VUC Sønderjylland

Hvert af de deltagende VUC’er er repræsenteret i en arbejdsgruppe, hvis formål er at beslutte hvilke udviklingsopgaver, der ønskes gennemført i fællesskab.

Andre institutioner, der på et senere tidspunkt, ønsker at indgå i samarbejdet, betaler for udviklingen efter en model, som arbejdsgruppen vedtager. Udgangs-punktet er, at nytilkomne betaler et beløb som sættes ind på en konto (udviklingspulje) til dækning af ny- og videreudvikling af fremtidige fælles ønsker og behov.

Produkt og ydelsesbeskrivelse
Der udvikles et design baseret på samme ”look and feel” som vuc.dk. Den indeholder en stylesheetstyret grundstruktur med navigationsrammer, indholdsvinduer, popupmetoder, samt en række skabelonsider beregnet til den mere statiske information. De mere avancerede funktionsmæssige løsninger udvikles som selvstændige funktionsmoduler. Indhold i disse moduler vil, afhængigt af modulets karakter, kunne trækkes automatisk fra Ludus, importeres manuelt ud fra givne specifikationer, eller indtastes direkte på web, gennem nogle loginstyrede vedligeholdelses sider. Indholdet vises i en række udtrækssider, som trækker data direkte fra en webdatabase. Modulerne kan også anvendes i andre sammenhænge, som fx integreret i en læringsplatform, intranet eller andet.

Grundstruktur og skabelonsider kan tilpasses individuelt med det/de værktøjer, man måtte ønske. De funktionelle moduler kan også tilpasses individuelt i programmeringsværktøjer som Frontpage, Dreamweaver eller andet html-baseret værktøj.

Design og navigationsstrukturen overholder designspecifikation til portalsiden vuc.dk.